Den spanske nordkyst

Vores rejse førte os langs den spanske nordkyst, strækkende sig ud mod Biscayabugten eller “Golfo de Vizcaya” over en strækning på omkring 600 km, fra den franske grænse til den portugisiske grænse.
Vi bevæger os her i december måned, hvor temperaturen er relativt kølig, men typisk over 10 grader. Vi holder os tæt på kysten, da det er her, det er varmest.
Jeg er sikker på, at bjergene bag kyststrækningen gemmer på utallige smukke steder, men det må vente til en anden årstid.

Undervejs stoppede vi ved flere steder, hvor vi også tilbragte natten.

Denne kyst udgør endnu et af Europas utrolige Naturområder, og vi vil gerne dele vores oplevelser jer, som eventuelt hat lyst til at kigge med. Men udforsk også strækningen på egen hånd. Lad din nysgerrighed føre dig til unikke steder.

Du kan få overblik over disse steder på FelixNomadAdventures kortet

Besøgte steder:

  1. Begiratokia, Mirador, Bakio, Biscay
  2. Aparcamiento público El Hoyo
  3. Playa De Amió, Aparcamiento Pechon
  4. Mirador Acantilados del Infiernu
  5. Mirador de Punta de Rodiles
  6. Playa de los Quebranto
  7. Faro Cabo Busto
  8. Playa de Serantes
  9. Miradoiro das Carrallas
  10. Faro Da Estaca
  11. Cabo Ortegal
  12. Caión, A Coruña
  13. Praia de Mordomo, Área Recreativa de Mórdomo
  14. Faro de Fisterra
  15. Faro de Punta Lariño

Begiratokia, Mirador, Bakio, Biscay, Spanien

Vi besøgte Begiratokia onsdag den 29. november 2023

Stedet fungerer primært som et udsigtspunkt med et par tilknyttede parkeringspladser. Vores overnatning var behagelig, selvom aktivitetsmulighederne var begrænsede. Dog, hvis du følger hovedvejen mod øst, åbner der sig muligheder for at udforske det omkringliggende landskab enten ved at gå lidt ind i landet eller ned mod kysten. Vi valgte dog at fortsætte mod vores næste destination.

Den spanske nordkyst, Begiratokia, et udsigtspunkt, vores første overnatningssted.
Den spanske nordkyst, Begiratokia, et udsigtspunkt, vores første overnatningssted.

Aparcamiento público El Hoyo

Vi besøgte dette sted torsdag den 30. november 2023

Den spanske nordkyst, Aparcamiento público El Hoyo, Spanien

Video fra Aparcamiento público El Hoyo

Vi tilbragte en nat i rolige omgivelser og benyttede lejligheden til at gå en tur ad en velanlagt sti, der ledte os ned til stranden ved Pobeña. På grund af regnvejret var det dejligt at have fast grund under fødderne og undgå alt for meget mudder omkring ‘Hundehuset’.

Billeder fra Aparcamiento público El Hoyo

Playa De Amió, Aparcamiento Pechon

Vi besøgte dette sted søndag den 10 og mandag den 11. december 2023.

Klippe parti på stranden

Denne lille strand er en sand perle på nordkysten – helt vidunderlig.

Når du ankommer, mødes du af en velanlagt todelt parkeringsplads. Da vi ankom, var der kun to andre biler, så der var masser af plads. Fra parkeringspladsen kan du få et glimt af havet, men det skal du ikke stille dig tilfreds med.

Gå ned ad den lille vej mod havet, og du vil opdage denne lille strand – men en storslået naturoplevelse venter dig. Den ligger flankeret af klipper på begge sider, og den fine sandstrand strækker sig ud i havets uendelighed. Der er en energi her, som jeg tror, alle vil mærke. Når du træder ned på stranden, kommer klippeformationerne virkelig til deres ret, og dette lille paradis er virkelig et af de steder, jeg altid vil huske.

Det lille “Mini slot”

Der kom kun ganske få andre mennesker, hovedsageligt andre med hunde, så jeg fik hilset på nogle andre hunde, hvilket altid er en fornøjelse. At iagttage havet og se forskellen mellem tidevandet er virkelig en fornøjelse her. Så vi gik flere gange ned til denne særlige strand.

Hvis du går ud af vejen til højre for nedstigningen til stranden, kan du komme til en ‘mini-borg’. Adgang til borgen er desværre lukket af og indhegnet, men også her kan du nyde en dejlig gåtur med fantastiske udsigter. Det er ikke en lang tur, så brug bare en time på denne oplevelse.

Vi tilbragte to skønne dage her i fuldstændig ro

Billeder fra Playa De Amió

Video fra Playa De Amió

Mirador Acantilados del Infiernu

Vi besøgte dette sted mandag den 11. december 2023.

Mirador Acantilados del Infiernu, Den spanske nordkyst, Bufonerne

Vi er nu kommet ind i regionen Asturien og besøger Mirador Acantilados del Infiernu som virkelig lever op til sit navn, som et inferno af havets kræfter mod kysten. De voldsomme sammenstød mellem bølger og klipper giver et imponerende syn af naturens storslåede vildskab. Efter at have parkeret ved den lille rekreative parkeringsplads begav vi os ud på stien langs kysten for at strække benene.

Stien viste sig at være et konstant stoppested, hvor To’ben ikke kunne lade være med at forevige øjeblikke med kameraet. Vi opdagede dog hurtigt, at vi ikke var de eneste, der fangede øjeblikkets skønhed med billeder og videoer.

Den kystvandring var virkelig en oplevelse værd, især synet af bølgerne, der kæmpede mod klipperne. På et tidspunkt hørte vi en mærkelig lyd, der mindede om en ko, der puster luft ud af næsen. Vi forsøgte at finde lydens kilde og opdagede, at den kom fra huller i jorden. Græsset omkring hullerne bevægede sig synligt hver gang lyden opstod, som om luft blev blæst op gennem hullet.

Det var en mystisk opdagelse, og vi følte os nødt til at udforske nærmere. Da vi nærmede os klippekanten, fik vi en forklaring: hver gang bølgerne ramte klippen, fyldtes en hule med vand, og det var kun gennem disse huller, at hulen kunne slippe af med luften. Et fascinerende fænomen, jeg ikke havde oplevet før.

Bufonerne er naturfænomener, der skyldes havets og regnens erosion af kalkstensklipperne, hvilket giver anledning til revner og skorstene, der forbinder havet med landjorden. Når de rolige bølger slår mod klipperne, udstødes den komprimerede luft i gallerierne, men på dage med kraftige dønninger slipper luft og vand ud under højt tryk med vandstråler, der når store højder.

De mest kendte i Asturien er Bufones de Pría i byen Llames. Du bør lade bilen stå der og fortsætte med at gå langs de imponerende klipper, du vil se foran dig.

På dage med højvande er synet fantastisk, det er et fantastisk sted, udsigten fra klipperne er turen værd, og hvis det er højvande, er synet ufatteligt

Mirador de Punta de Rodiles

Vi besøgte dette sted tirsdag den 12. december 2023

Jeg besøgte Mirador de Punta de Rodiles, som er et udsigtspunkt beliggende ved Punta de Rodiles i Spanien. Punta de Rodiles er et kystnært område i Asturias-regionen, nordlige Spanien.

Fra dette udsigtspunkt, eller mirador på spansk, kunne jeg nyde en fantastisk udsigt over det omkringliggende landskab, stranden og havet. Det er et populært turistmål på grund af sin naturskønne skønhed og muligheden for at observere det vilde hav og de omkringliggende kystområder.

Jeg besøgte stedet på nogle regnvejrsdage, så det viste sig ikke fra sin mest venlige side. Trods vejret virkede det som et fint sted med mulighed for nogle fredelige dage, væk fra de mere populære turiststeder. En af de mange smukke strande var synlig fra det lille udsigtspunkt.

Playa de los Quebranto

Vi besøgte dette sted lørdag den 16 og søndag den 17. december 2023.

32.12.16.Playa de los Quebrantos, Nordkysten, Spanien

Ved byen San Juan de la Arena fandt vi denne strand Playa de los Quebrantos. Vores forventninger var ikke så store men vi havde brug for et sted og overnatte. Parkeringspladsen var stor og der var ganske få andre, men nogle der gik tur med hunden og andre med deres surf brædder. Fin og ren var området, så en god oplevelse at komme her.

Vi gik en lille tur, det var koldt og vekslende regn og sol, så vi var glade for det faste underlag der var på “strand promenaden”. For enden gik en trappe op til fine udsigt steder. Vi kunne også gå den anden vej og ende ved floden Nalón. På helle strækningen lå en fin sandstrand og tog imod havets bølger. Et betagende syn, uanset vind og vejr, men når vinden er hård og bølgerne er store er oplevelsen noget særligt.

Vi blev her et par dage, nød stilheden og lyden af havets bølger slå op på stranden.

Faro Cabo Busto

Vi besøgte dette sted mandag den 18. december 2023.

Faro Cabo Busto, eller Cabo Busto fyrtårn, er beliggende på Cabo Busto, en klippeskråning i Asturien-regionen i det nordlige Spanien. Fyrtårnet har en historie, der strækker sig tilbage til det 19. århundrede og blev konstrueret for at sikre sikkerheden for skibsfarten langs den farlige nordlige kystlinje af Spanien.

Det blev bygget og taget i brug i begyndelsen af det 20. århundrede, nærmere bestemt i 1928. Dets placering på Cabo Busto, en klippefuld kyststrækning, var strategisk vigtig for at markere indgangen til Biscayabugten og hjælpe skibe med at navigere sikkert. Gennem årene har fyrtårnet gennemgået moderniseringer og opgraderinger for at forbedre sin navigationsfunktion og forblive et vigtigt referencepunkt for søfarende.

Faro Cabo Busto er ikke blot et teknisk konstruktionsværk, det udgør også en betydelig del af det kulturelle og historiske landskab i området. Dets betydning strækker sig ud over navigation og tjener som et symbol på sikkerhed. Det tiltrækker besøgende på grund af sin historie, arkitektur og den betagende udsigt over Atlanterhavet fra sin forhøjede position på Cabo Busto.

Området omkring fyrtårnet er kendt for sine storslåede klippeformationer og den fantastiske udsigt over havet. Mange besøgende kommer for at nyde det naturskønne landskab og udforske de omkringliggende vandrestier, der tillader folk at opleve det imponerende kystlandskab. Vi gik langs kysten både øst og vest for fyrtårnet. Turen øst for fyrtårnet gjorde vi som en rundtur tilbageturen ind i landet. Super sted at tilbringe en dag eller to.

Playa de Serantes

Vi besøgte dette sted tirsdag den 19. december 2023.

Vi fandt denne lille strand som er beliggende i Asturias-regionen i det nordlige Spanien. Denne strand er kendt for sin naturskønhed, sin rolige atmosfære og sit uberørte udseende. Stranden ligger i nærheden af landsbyen Tapia de Casariego og er omgivet af naturskønne klipper og bakker.

Playa de Serantes tiltrækker besøgende, der ønsker at nyde det krystalklare vand og den rene sandstrand. Stranden er populær blandt både lokale og turister, der søger en afslappende dag ved havet eller en mulighed for at surfe på de bølger, der rammer kysten.

Det naturlige landskab omkring Playa de Serantes er imponerende og tilbyder muligheder for vandreture og udforskning af de omkringliggende klipper og bakker. Mange besøgende nyder også solnedgangene ved denne strand, da de ofte er betagende fra dette maleriske sted.

Stranden er generelt rolig og fredelig, hvilket gør den til et ideelt sted for dem, der ønsker at undslippe de mere overfyldte strande og sætte pris på naturens skønhed og ro

Miradoiro das Carrallas

Vi besøgte dette sted tirsdag den 19. december 2023

Miradoiro das Carrallas, Den Spanske nordkyst, Spanien


Vi befinder os nu i det charmerende hjørne af Spanien, Galicien, beliggende i det nordvestlige område. Oprindeligt stoppede vi bare for at tage en pause, nyde lidt mad og drikke. Det er vigtigt at strække benene og slappe af en gang imellem, så dette sted virkede som en passende mulighed. Overraskende endte det dog med, at vi besluttede os for at blive og tilbragte natten der.

Miradoiro das Carrallas, Den Spanske nordkyst, Spanien

Faro Da Estaca

Vi besøgte dette sted onsdag den 20. december 2023.

Mangler tekst

Faro Da Estaca, Den Spanske nordkyst, Spanien

Faro da Estaca de Bares, beliggende i Galicien, er et fyrtårn, der markerer Estaca de Bares-halvøens nordligste punkt i det nordvestlige Spanien. Dette fyrtårn er et vigtigt navigationspunkt og har stor betydning for skibsfarten i området på grund af dets strategiske placering ved indgangen til Biscayabugten og dens rolle med at guide skibe og undgå farlige farvande og klipper.

Fyrtårnet blev bygget i 1850 og har gennemgået forskellige moderniseringer og opgraderinger siden da for at forbedre sin navigationsfunktion. Det står som et ikon for sikkerhed og har historisk set været et vitalt referencepunkt for søfarende, der krydser denne del af den spanske kyst.

Beliggenheden ved Estaca de Bares gør dette fyrtårn til et betagende sted med enestående udsigt over Atlanterhavet og områdets naturlige skønhed. Det tiltrækker besøgende med sin historie, arkitektur og muligheden for at nyde panoramaudsigten fra dette nordlige punkt af den iberiske halvø.

Faro da Estaca de Bares har ikke kun en vigtig praktisk rolle som navigationshjælpemiddel, men det udgør også en del af det kulturelle og historiske landskab i regionen. Det er et sted af betydning og interesse, både for dem der er fascineret af søfartens historie og for dem der søger enestående udsigter over havet.

Faro Da Estaca, Den Spanske nordkyst, Spanien

Cabo Ortegal

Vi besøgte dette sted lørdag den 23. december 2023.


Kap Ortegal er et betagende sted langs den spanske Atlanterhavskyst, beliggende i kommunen Cariño i provinsen La Coruña, Galicien. Det er det næstnordligste punkt på Den Iberiske Halvø og tjener som den vestlige grænse for Biscayabugten. Dette sted er ikke kun geografisk vigtigt, men det fungerer også som det symbolske skel mellem Atlanterhavet og Det Cantabriske Hav.

Placering: Kap Ortegal er en del af “Costa Ártabra”, et område af samfundsinteresse på grund af dets ekstraordinære geologi, landskab og dyreliv. Det er også en vigtig del af kommunen Cariño og markerer den vestlige grænse for Ortigueira-flodmundingen, anerkendt for sit vådområde og fuglebeskyttelsesområde af international betydning.

Udsigt: Nærmeste by er Cariño, en fiskerihavn, hvorfra man kan besøge kapen og det tilhørende fyrtårn. En stigning fra byens centrum afslører en imponerende udsigt, hvor Ortigueira-flodmundingen strækker sig til højre med klippestrækninger og sandstrande. Kap Ortegal, med sine to imponerende klippefremspring, Punta do Limo mod vest og Punta de Os Aguillóns mod øst, danner en bred bue åbnet mod havet. Fyrtårnet på kappen giver en fantastisk udsigt over Aguillónerne og Estaca de Bares-kappen mod øst, samt klipperne, herunder Vixía Herbeira, den højeste kystklippe i Spanien og det kontinentale Europa.

Dette sted er rigt på historie og natur, med Aguillónerne, tre skarpe klipper, der er nævnt siden oldtiden, og Vixía Herbeira, der stolt stiger 613 meter over havets overflade og er en af Europas højeste kystklipper. Besøgende kan opleve den dramatiske skønhed og den enestående udsigt over Atlanterhavet ved Kap Ortegal.

Caión, A Coruña

Vi besøgte dette sted lørdag den 23. december 2023.

Caión er en fiskerby og badeby nord for Galicien, kun 22 km vest for A Coruña. Byen hører til A Laracha kommunen.

Historie: Navnet Cayo, Cayón, og Caión stammer fra det galiciske Cagio, hvilket betyder hegn eller indhegnet område. Oprindeligt kunne begrebet have henvist til en stenmole i en flod; denne betydning bevares i det franske “Quai”. Ordet findes i romerske stednavne som Caiocum, i dag Cayeux-sur-Mer, Caiunus, og Cagius. I Spanien findes Cayón i Kantabrien ved Río Pisueña; en anden Caión ligger mellem bjergene Sierra de Caballar, Sierra Carceña og Sierra Serracín. Historisk er der registreret et Caión i 1198 i området Oña nær Burgos. Det Caión, der beskrives her, nævnes første gang i et dokument fra 1334, hvor en Fernán de Caión omtales. Kilder tillader dog ikke en absolut sikker afledning af begrebet.

Seværdigheder:

  1. Ermita de Los Milagros: En gammel eremitbolig, der er et besøg værd for sin historie og arkitektur.
  2. Augustiner-Konvent: Et herregård fra det 16. århundrede, der engang tilhørte Don Fernando Bermúdez de Castro. Her finder man et nordligt portal, der fører til et Augustinerkloster, der fungerede som kirke indtil 1955.
  3. Havn: Byen har en aktiv havn, der afspejler dens fiskeritraditioner og maritime karakter.
  4. Strand: Caión har også en smuk strand, der tilbyder muligheder for afslapning og havudsigt.

Byen oplevede velstand i det 17. og 18. århundrede, og Augustinerkonventet blev et sakralt kunstmuseum. Moderne ændringer prægede byen fra det 19. århundrede til det 20. århundrede, med landbrug, fiskeri og søhandel som drivkræfter. Moderniseringen i 1920’erne og 1960’erne gjorde fiskeriet til en industri. Caión har bevaret sin karakter, og dens historie og kultur er værd at udforske for besøgende.

Praia de Mordomo, Área Recreativa de Mórdomo

Vi besøgte dette sted tirsdag den 26. december 2023.

mangler tekst

Faro de Fisterra

Vi besøgte dette sted torsdag den 28. december 2023.

mangler tekst

Faro de Punta Lariño

Vi besøgte dette sted fredag den 29. december 2023.

Mangler tekst

About the Author

Felix

Hej med dig – jeg er Felix! 🐾
Jeg er en 12-årig Border Collie med lidt sølv i pelsen og masser af eventyr i poterne. De sidste 4 år har jeg rullet gennem Europa sammen med min trofaste To’ben (nogle kalder det menneske, men jeg ved bedre). Vi rejser i det, To’ben kalder en autocamper – men lad os være ærlige: Det er jo mit Hundehus på hjul!

Vi lever et liv fuld af åbne horisonter, snirklede stier og steder, der dufter som intet andet. To’ben siger, vi finder fred og renser sjælen – jeg siger, det handler om frihed, friske spor og vinden i ørerne. Og måske en pind eller to.

For at huske alle de små og store mirakler undervejs – og måske inspirere andre poter og To’ben’er derude – har vi lavet denne hjemmeside. Her deler jeg snuderige historier fra vejen, krydret med refleksioner, hundevisdom og en god portion nysgerrighed.

Der kommer løbende nye indlæg – og du er mere end velkommen til at snuse med, bjæffe lidt i kommentarfeltet eller bare følge vores poter gennem landskaber og landegrænser.

Velkommen til mit liv på hjul! 🐶💨

– Felix, rejsehund & fortæller

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may also like these