

Torsdag den 1. maj 2025.
En by med mure på kryds og tværs
Jeg har trampet mange stensætninger og voldgrave flade, men Elvas er i en klasse for sig. Det er som om nogen har bygget en hel by inde i en fæstning – og så har de bagefter bygget endnu flere fæstninger udenom! Her er ikke bare én mur, men et helt netværk af forsvarsværker, der snor sig som et virvar af kæmpeben i landskabet. Det er både smukt, snuseligt og lidt forvirrende – præcis som en god jagt på en gammeldags okseknogle.
Vi startede med at besøge Forte de Santa Luzia, men da det var tid til at gå på opdagelse i selve Elvas, hoppede vi i hundehuset og kørte tættere på byens mure. Lige udenfor fandt vi en fin p-plads – tæt på indgangen og med nem adgang til både snusestier og historiske brosten. Herfra var det en kort spadseretur ind i byen, og vi slap for at traske alt for langt i solen. Poterne takkede.
Elvas er som en labyrint af historie – både over og under jorden. De snoede gader leder til pladser med appelsintræer, og højt oppe på bymuren kan man følge stier, hvor soldater engang holdt udkig. Jeg fulgte To’ben op og ned ad trapper, gennem buer og forbi små skjulte hjørner. Der var duft af bagværk, sol på fliserne og en hel verden at snuse i.
Højdepunktet? Når man står oppe på fæstningsmurene og kigger ud over landskabet – helt til Spanien. Jeg markerede en sten, så jeg kunne finde tilbage til det sted, hvor udsigten var allerbedst.
Elvas er ikke bare en by – det er en UNESCO-fæstning. Byens store forsvarsværk, det såkaldte “Garrison Border Town and Fortifications of Elvas”, er et af de mest imponerende eksempler på militær arkitektur i Europa. Det blev udviklet fra 1600-tallet og fremefter, særligt under den portugisiske restaurationskrig (1640–1668), hvor Portugal gjorde sig fri af Spanien.
Byen er fyldt med steder, der knurrer af historie:
Inde i byen er der også kirker, klostre og museer – men jeg nøjedes med at nyde dem udefra. Der er noget særligt ved at sidde i skyggen af en kirke og lytte til klokkernes dybe bjæf.
Elvas er en by, hvor man mærker, at nogen virkelig ville passe på den – med mure, porte og bastioner i alle retninger. Men indenfor al den sten finder man varme, charme og duften af både historie og friskbagt brød. Et potevenligt eventyr, der gjorde mig både snusetræt og stjernelykkelig.
Sted: Elvas, Alentejo, tæt ved grænsen til Spanien
Særligt kendt for: UNESCO-fæstningsværker, udsigter, stjerneformede forter, akvædukt
Felix’ favorit: At sidde på bastionen i Santa Luzia og spejde mod Nossa Senhora da Graça
To’bens favorit: Udsigten og følelsen af at være i en levende historiebog
Blake Clark
At være soldat er ligesom at være spejder, bortset fra, at man som spejder er under opsyn af ansvarlige voksne.