Estacionamento Praia dos Tomates

En pause med poteplads og havudsigt 🐚

Nogle gange har man bare brug for at lave… ingenting. Bare at flade ud, få lidt sol på pelsen og snuse rundt uden at skulle noget som helst – og sådan et sted fandt vi, efter Faro. Et stort, grønt og fredeligt område ved Praia dos Tomates, hvor vi kunne stå gratis og godt, med masser af plads til Hundehuse og løse ører. Her var ro, blød græsplæne under poterne og kun 200 meter ned til en strand, der næsten var for god til at være sand.

🅿️ Parkering og praktisk poteplads

25.03.24+ Estacionamento Praia dos Tomates, Algave, Portugal

Estacionamento Praia dos Tomates viste sig at være lige præcis det, vi trængte til. Et stort, fladt og grønt område, hvor det var gratis at stå på denne årstid. Her var flere andre autocampere, men stadig masser af luft og plads. Jeg kunne ligge udenfor på græsset og holde øje med omgivelserne, og der var ingen forbudsskilte eller stress – bare god stemning og grønne omgivelser.

🐾 Oplevelser og snusestier

Stranden lå kun 200 meter væk og var vidunderligt bred og sandet. Der var masser af plads, og jeg kunne løbe frit omkring uden snor – en ren potefest! Vi gik lange ture i sandet og nød havet på den ene side og de stejle klipper på den anden. Når vi ikke var på stranden, fandt vi stier gennem et fredeligt landskab med korkeg, fyrretræer og åbne grønne enge – perfekte til snus og potetramp.

⛪ Kultur og knogleklang

Her var det ikke kulturen, der var i centrum, men livet. Vi mødte nogle søde unge svenskere med en sød damehund. Hun var lidt reserveret i starten, men jeg skal da love for, at svenskerne og To’ben kunne snakke sammen. Det endte med pizza i Hundehuset og spil bagefter – jeg tror bestemt, de hyggede sig. Damehunden ville ikke rigtig ind, så hun blev liggende udenfor. På et tidspunkt tænkte jeg, at jeg ville gøre hende selskab og listede ud – og så gik der ikke længe, før hun hoppede ind og lagde sig til at sove på min plads. Det var helt fint, for så var der dejligt varmt, da jeg selv skulle i “kurven”.

Der var også en lille (eller måske, stor!) hvalp på kun 8 uger, som gerne ville bide mig i ørene og slikke mig i mundvigen. Den var fuld af energi og ville lege hele tiden, så jeg måtte lige lære den, hvordan man opfører sig over for en ældre og erfaren hund som mig. Den blev vist ret glad for mig – og To’ben var temmelig begejstret. Den kom på visit et par gange, og til sidst sagde To’ben: “Vi vil gerne passe den, så du kan få ro til dit arbejde.” Så det gjorde vi. Jeg begyndte næsten at tro, vi havde fået en ny roomie – men til sidst blev den hentet hjem igen. De kørte videre på deres eventyr, men jeg håber, vi møder dem igen.

Vi mødte også en dansk familie, som vi tidligere havde mødt i byen Alte – det var hyggeligt for To’ben at snakke lidt dansk. Det er jo ikke så mange danskere, vi møder rundt omkring. Alt i alt – et rigtigt hyggehjørne af verden.

🐾 Felix siger

Et af de steder, hvor der ikke sker så meget – og det er netop meningen. En grøn oase tæt på stranden, hvor jeg kunne løbe løs, møde venner og tage en lur i skyggen. Her var snusestier, havudsigt og fredelige dage med græs under poterne og salt i pelsen. Vi kom her flere gange – og jeg logrede hver gang.