Mandag/tirsdag 14-15 april 2025

Efter vores lange stræk på Praia dos Tomates og et (frustrerende) forsøg på at besøge de berømte huler ved Benagil – hvor skiltene med “autocampere forbudt” poppede op, som om vi var uønskede – trillede vi lidt skuffede videre. Men heldigvis snusede vi os frem til noget helt særligt: Praia do Alemão, også kendt som Barranco das Canas. En lille beskyttet strand omfavnet af klipper, hvor sandet var blødt, og bølgerne rokkede blidt med halen.

Det er ikke et område med mange overnatningsmuligheder, men her fandt vi en god lille plads, hvor vi kunne holde uden at genere nogen – og vigtigst: uden sure skilte. En kort gåtur førte os til stranden, og vi kunne være både i fred og i fællesskab, helt perfekt.

Til vores store glæde dukkede det søde par op, som vi tidligere havde mødt på Praia dos Tomates – det med det svensk-nederlandske mix og den skønne damehund. Hun var lidt reserveret i starten dengang, men her var hun helt tryg og trissede rundt med os som en af flokken. Hun lagde sig endda på min madras! Jeg sagde ikke noget – den var dejlig varm, da jeg selv kom tilbage.
To’ben og vores tobenede venner hyggede sig gevaldigt. De kom med dejlig mad – lavet med Bali-krydderier og kærlighed – og det duftede så godt, at jeg næsten glemte mine egne godbidder! Om aftenen blev der spillet Yatzy helt til sengetid, mens vi hunde holdt vagt og sendte hinanden søvnige blikke.
Her var det ikke museer og monumenter – men naturens egen scenografi er altså ikke til at kimse ad. Stranden er lille, men beskyttet og tryg, og klipperne former spændende huler, man kan udforske ved lavvande.
Og ved du hvad? Den ældste datter i den venlige danske familie, vi mødte tidligere ved Praia dos Tomates, har lavet en rigtig flot video, hvor man kan se netop de huler. To’ben har også forsøgt sig med en lille film fra stranden… han skal vist lige øve sig lidt mere, men det er nu meget sødt.

Et fredeligt, beskyttet sted hvor både poterne og To’ben kunne finde ro – og hvor maden, selskabet og stemningen gjorde det til noget helt særligt. Hulen i klipperne var spændende, men det var de levende hjerter omkring os, der virkelig gjorde stedet værd at vende snuden mod.
🎥 Et stort pote-klap til Nora! 🐾💛
Wauw og vov! Jeg vil gerne logre en stor tak afsted til Nora – den ældste 2 ben-datter fra den søde danske familie, vi mødte på stranden. Hun har lavet en helt fantastisk video fra Praia do Alemão!
Hun har fanget det hele: klipperne, hulerne man kan snuse sig til ved lavvande, og den der særlige stemning, hvor vinden dufter af eventyr og hav. Jeg kunne næsten mærke sandet mellem trædepuderne, bare ved at se den.
Nora, du har virkelig talent – og tak fordi vi må dele dine optagelser. Du har gjort strandens magi levende igen. Pote-dask og logrende tak herfra! 🐶🎬💛
Jeres hund ligner din kone.
– Shy! Ikke så højt!
– Den forstår da ikke, hvad jeg siger?!