Eus

Vi besøgte Eus tirsdag den 2. maj 2023

Du kan få overblik over dette sted på FelixNomadAdventures kortet

Vi kører igen på hovedvejen N 116 i Conflent-dalen, langs Têt-floden, cirka 40 km fra Perpignan. På vores højre side, mod nord, toner Eus frem på sin karakteristiske måde på bjergsiden, mens det kultiske bjerg Canigou rager op mod syd. Begge udsigter er dragende på hver deres måde, men i dag besøger vi Eus. Måske vi kan besøge Canigou en anden gang, et besøg jeg varmt kan anbefale.

Eus, Pyrénées -Orientales, Occitanie, France,

Eus’ facade vender mod den varme catalanske sol, hvilket er afgørende for dens frodige planteliv. Vi søger op mod byen ad de mindre landeveje. Muligheden for at finde parkering afhænger årstid, vind og vejr, som er afgørende for hvor mange besøgende der i byen. Der er forskellige muligheder, men de er alle små og trange. Vi vælger et sted lidt fra byen, hvor vi er sikre på, at vi kan vende “Hundehuset”. Vi går det sidste stykke op til byen, og i det øjeblik, vi træder ind mellem de gamle huse, føler vi os sat tilbage i tiden. De fleste steder i byen tillader kun gående, simpelthen fordi der ikke er plads til biler.

Eus, Pyrénées -Orientales, Occitanie, France,

En historisk atmosfære hviler overalt i byen, med en charme og intensitet, man sjældent oplever andre steder. Mange steder kan man nyde udsigten til det majestætiske bjerg Canigou, som To’ben fortæller begejstret om fra hans egne topture.

Eus er kendt for sine smukke, stejle, brostensbelagte gader og terrasserede huse, der vender mod den varme sol. Den imponerende kirke Saint-Vincent, der står på stedet af den tidligere citadel, er et fremtrædende træk ved landsbyens arkitektur.

Byen ligger mellem Conflent-dalen og Mont Canigou og nyder godt af det gunstige klima og den frodige vegetation, der trives i området. Eus har en lang historie, der strækker sig tilbage til middelalderen. Den var en vigtig befæstet landsby, der stod imod franske angreb i det 16. århundrede og senere, i det 18. århundrede, også modstod angreb fra den spanske hær.

Eus, Pyrénées -Orientales, Occitanie, France,

Efterhånden som tiden gik, ændrede byens rolle sig fra en militær fæstning til en mere fredelig bosættelse. Den imponerende kirke Saint-Vincent blev opført på stedet af den tidligere citadel og står i dag som et symbol på byens historie og kulturelle arv.

Eus har bevaret sin middelalderlige karakter med sine brostensbelagte gader og terrasserede huse og forbliver en attraktiv destination for besøgende, der ønsker at opleve en ægte fornemmelse af historie og arkitektur i regionen. Byen tiltrækker besøgende med sin maleriske skønhed og historiske betydning. Mange turister nyder at udforske de snoede gader, beundre den gamle arkitektur og nyde den fantastiske udsigt over landskabet.

Denne vidunderlige udsigt kan bedst nydes på byens “torv”, hvor du kan side i skygge eller sol og nyde lidt og drikke samtidigt.

Alt i alt er Eus en perle af en landsby med en rig kulturel arv og en betagende atmosfære, der tiltrækker besøgende fra nær og fjern.

Eus, Pyrénées -Orientales, Occitanie, France,

Billeder fra Eus

Her finder du Eus

“Ikke alene lærer man den store verden at kende, når man rejser ud. Man lærer også sig selv at kende”

Troels Kløvedal

About the Author

Felix

Hej med dig – jeg er Felix! 🐾
Jeg er en 12-årig Border Collie med lidt sølv i pelsen og masser af eventyr i poterne. De sidste 4 år har jeg rullet gennem Europa sammen med min trofaste To’ben (nogle kalder det menneske, men jeg ved bedre). Vi rejser i det, To’ben kalder en autocamper – men lad os være ærlige: Det er jo mit Hundehus på hjul!

Vi lever et liv fuld af åbne horisonter, snirklede stier og steder, der dufter som intet andet. To’ben siger, vi finder fred og renser sjælen – jeg siger, det handler om frihed, friske spor og vinden i ørerne. Og måske en pind eller to.

For at huske alle de små og store mirakler undervejs – og måske inspirere andre poter og To’ben’er derude – har vi lavet denne hjemmeside. Her deler jeg snuderige historier fra vejen, krydret med refleksioner, hundevisdom og en god portion nysgerrighed.

Der kommer løbende nye indlæg – og du er mere end velkommen til at snuse med, bjæffe lidt i kommentarfeltet eller bare følge vores poter gennem landskaber og landegrænser.

Velkommen til mit liv på hjul! 🐶💨

– Felix, rejsehund & fortæller

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may also like these