Vi besøgte Padern onsdag den 3. maj 2023
Vi kom lidt tilfældigt til Parden, en skjult perle beliggende i den sydlige del af Aude-departementet i Sydfrankrig. Denne lille landsby, også kendt som Padèrn på occitansk, åbnede mine øjne for en skattekiste af historie og naturskønhed.
Vi havde bare brug for et sted at overnatte. Der var et fint sted nedenfor byen ved floder Verdouble. Her var god plads, samt fred og ro. Som altid gik vi en lille tur i nabolaget og fandt hurtigt ud af, at vi ville udforske byen lidt mere den kommende dag

Padern er mere end bare en charmerende landsby – det er en tidskapsel med rødder tilbage til middelalderen. Mens vi vandrede gennem de smalle gader og stenede passagerer, kunne jeg ikke undgå at blive fortryllet af byens arkitektur og atmosfære. Det var som at træde ind i fortiden, vi gik op til ruinerne af det gamle slot, der engang var en del af regionens forsvar. Vi ville gerne have udforsket det mere, men af sikkerhedsmæssige årsager var det afspærret, men udsigten var fortryllende og turen værd, Men Padern er ikke kun historie.
Dets naturarv er lige så imponerende. Indlejret i Corbières-massivet og omgivet af smukke vandløb som Verdouble og Torgan, er dette sted et sandt paradis for naturinteresserede. Jeg blev overvældet af de forskellige Natura 2000-områder og de utallige økologisk interessante områder med deres frodige fauna og flora.
Mødet med lokalbefolkningen, kendt som Padernais eller Padernaises, gav mig også et indblik i det autentiske sydfranske liv. Deres venlighed og stolthed over deres landsby var virkelig inspirerende.
Alt i alt var mit besøg i Padern en uforglemmelig oplevelse. Fra den fascinerende historie til den fortryllende natur formåede denne landsby at efterlade et dybt indtryk på mig. Det er et sted, jeg varmt vil anbefale til enhver, der søger autenticitet, historie og skønhed i Sydfrankrigs hjerte.
Vi gik på et tidspunkt en lille “luftetur”, måske på 10 min, på billerne kan du se hvordan vejret skiftede på disse 10 min.


“The traveler sees what he sees, the tourists sees what he has come to see.”
G.K. Chesterton