Castelnou

Vi besøgte Castelnou tirsdag den 2. maj 2023

Vi besøgte også Eglise Santa Maria.

Du kan få overblik over dette sted på FelixNomadAdventures kortet

Cirka tyve kilometer sydvest for Perpignan ligger vores næste mål, Castelnou ved foden af Aspres og med catalanernes mystiske bjerg Canigou i baggrunden. Landsbyen, domineret af viscount slottet, Château de Castelnou.

Castelnou er en fransk kommune beliggende i den østlige del af departementet Pyrénées-Orientales i regionen Occitanie. På historisk og kulturelt plan ligger kommunen i Aspres-regionen, et lille område i Roussillon mellem Têt-flodens dale mod nord og Tech-flodens mod syd, der har fået sit navn på grund af dets stenede jordbund.

På grund af et middelhavsklima drænes området af floden Canterrane, Soler-bækkenet, Fontcouverte-bækkenet og flere andre små vandløb.

Kommunen har en bemærkelsesværdig naturarv med et beskyttet område kaldet “Masquerell” samt to naturområder med økologisk fauna og flora interesse.

Castelnou, Pyrénées-Orientales, Occitanie

Castelnou er en landlig kommune med 289 indbyggere i 2020, efter en markant befolkningstilvækst siden 1975. Den tilhører Perpignans tiltrækningsområde. Indbyggerne kaldes Castelnouvois eller Castelnouvoises.

Castelnou blev i 2015 rangeret som den syvende bedste landsby blandt 21 andre landsbyer i TV programmet “Le Village préféré des Français”, som hvert år kåres der en vinder i dette program. Castelnou er ligeledes på listen “Les Plus Beaux Village de France”

På historisk og kulturelt plan er Castelnou en del af Aspres-regionen. Beliggende mellem Têt-dalens fordybninger mod nord og Tech-dalens mod syd, dette lille område i Roussillon har fået sit navn fra den stenede natur af dets jord.

Som mange andre byer i Aspres-regionen, hviler en stor del af Castelnou på hårde og gamle klipper, der stammer fra omkring 550 til 350 millioner år siden.

På disse klippeformationer er terrænet bakket og på visse steder brat, men på en beskeden højde (under 460 meter). Disse bakker er begrænset mod nord og øst af de lavtliggende områder i Têt-dalen og Roussillon-sletten, begge dækket af mere skrøbelige geologiske lag fra nylige perioder.

De ældre lag blev for det meste aflejret som sediment i både dybe og lavvandede marine miljøer. Derefter, for omkring 350 millioner år siden, blev alle disse formationer presset sammen mellem to sammentrækkende kontinenter. I løbet af denne periode med bjergkædedannelse blev lagene hårdere og stærkt forvrænget af folder og forkastninger.

Bebyggelsen i Castelnou udviklede sig omkring Castelnou-slottet, nævnt så tidligt som slutningen af det 10. århundrede. Dette “castrum novum” eller “castellum novum” (som blev til Castell Nou på catalansk, det “nye slot”) var sædet for magten for viscounts of Castelnou. Slottet blev belejret af Jacques II af Mallorcas tropper i 1286 og igen i 1473 af Roussillons guvernørsstyrker.

I det 17. og 18. århundrede blev slottet forladt, og landsbyen falmede, næsten forladt i det 19. århundrede. Mod slutningen af det 19. århundrede blev slottet købt tilbage, og der blev gennemført en restaurering, der nærmest kunne betegnes som en genopbygning. Udviklingen af turismen i det 20. århundrede skabte entusiasme omkring Castelnou-stedet, og landsbyen blev genoplivet fra sine ruiner. I dag lever den hovedsageligt af turisme og er klassificeret blandt de smukkeste landsbyer i Frankrig.

Omkring år 1000 opstod viscount Castelnou, der strakte sig indtil 1321 over et enormt område fra Col d’Ares (den spanske grænse) til Fenouillèdes og Corbières (den franske grænse på det tidspunkt). Denne periode var præget af militære og religiøse begivenheder, der fangede opmærksomheden fra Perpignan, hovedstaden i Mallorcas kongerige, til Barcelona, som senere tog et endeligt overhånd i Catalonien.

Viscount blev efterfulgt af en baroni, der, skønt den politiske vægt var mindre, fortsatte ud over Pyrenæerne-traktaten, der blev underskrevet i 1659, indtil den franske revolution i 1789.

Slottet blev udsat for flere angreb og belejringer: I 1286 belejrede, besatte og demonterede Kong Jacques II af Mallorca slottet; i 1473, i konflikten mellem Aragon og Frankrig, indførte franske tropper en belejring af slottet, som hurtigt kapitulerede; og i 1559 blev Perot de Llupià, herre og brigand, hvis misbrug af magt skabte overskrifter, angrebet af guvernøren i Roussillon, og slottet blev besat. Efter den franske revolution i 1789 blev slottet erklæret som national ejendom.

Restaureringen af fæstningen blev udført fra 1875 af Viscount of Satgé. Landsbyens genfødsel og dens åbning til modernitet fandt sted i 1950’erne med installationen af kunstneriske sommergæster, som boede sammen med landsbyens ældre og var ophav til talrige kulturelle initiativer som “Son et Lumière” i 1956 og turistudviklingen af slottet og landsbyen siden 1970’erne gennem fremkomsten af butikker, restauranter og et ugentligt marked med naturlige produkter.

Byen Castelnou, udråbt som en af de smukkeste landsbyer i Frankrig, er bygget ind i bjergsiden i Aspres-dalen og domineres af sit slot. Byen er organiseret omkring to parallelle gader: Carrer d’Avall og Carrer del Mig, adskilt af flere trappegader, der giver adgang fra den ene til den anden. Der er også opmærksomhed på tilstedeværelsen af halvcirkelformede brødovne, der er integreret i facaderne på adskillige huse. På nogle tagudhæng kan man bemærke malet dekorative fliser langs tagets underside. Flere huse har også smukt tilskårne sten, sandsynligvis fra slottet. De gamle befæstninger er stadig til stede, hvor den mest bemærkelsesværdige del er Millars Porten, nord for landsbyen, flankeret af to tårne.

Der er flere muligheder for at få noget at spise og der er mulighed for overnatning.

Slottet Castelnous oprindelse går tilbage til slutningen af det 10. århundrede, hvor de første befæstninger sandsynligvis blev opført. I hele det 11. århundrede var viscounts of Castelnou indflydelsesrige personer i området. I det 14. århundrede kom slottet under kontrol af kongerne af Mallorca. Efterfølgende skiftede herredømmet hænder mellem flere familier i de følgende århundreder.

Slottet, forladt i det 17. århundrede, forfaldt og blev til ruiner. Dets sten blev brugt af lokalbefolkningen til at bygge deres huse. Købt tilbage mod slutningen af det 19. århundrede, blev det derefter fuldstændigt restaureret (genoprettelse af crenelation af muren, genopbygning af de ødelagte bygninger) og gradvist moderniseret. Det blev ødelagt af en brand i 1981, der forårsagede store skader på bygningerne, hvorefter det igen blev restaureret for at kunne åbnes for offentligheden i 1990.

Slottet havde en kapel, der var patroniseret af Saint-Pierre, og som fungerede som landsbyens sognekirke indtil slutningen af det 12. århundrede, hvor kirken Sainte-Marie du Mercadal blev bygget uden for slottets mure. Slottets kapel blev fra 1091 udstyret med et kollegium af augustinske kanoner. Bygningen forsvandt i det 14. århundrede, da slottets store sal blev etableret. Et bemærkelsesværdigt træk ved bygningen (kan ses på billedet øverst i artiklen) er, at dens mure omslutter en krans af bygninger, der ikke omgiver en indre gård, men snarere toppen af bakken, som det er bygget på, et lille stykke bjerg, der forblev i sin rå tilstand.